Til vores julestue og inspirationsdag har du mulighed for at få inspiration i vores mødelokaler og showroom. Rundt omkring i huset kan du hilse på vores gode leverandører og få hands-on på det nyeste AV-udstyr.
Vi er klar i tidsrummet fra kl. 11.00 til 15. 00, hvor du blandt kan se og prøve:
- Touchskærme og andre interaktive løsninger
- Trådløs deling af indhold
- Løsninger til online videomøder
- LED storskærmsløsninger
- Mikrofon- og højttalerløsninger
- Check-in og infoskærmsløsninger
- Flere andre nyheder
Du kan også få en snak med vores udlejningsafdeling, der blandt andet viser kreative lyssætninger og et konferencesetup med afstemning og tolkning.
Indlæg fra Microsoft
Vi får også besøg af Steven Christensen fra Microsoft, som blandt andet vil komme omkring spændende emner som:
- Hvordan bruger Microsoft selv Teams?
- Hvordan indretter Microsoft deres mødelokaler?
- Hvad kommer brugen af AI til at betyde for fremtiden, og hvordan kommer vi til at se AI (Copilot) i Teams og Office365 i øvrigt?
Det er muligt at deltage kl. 11:30 og kl. 12:30.
Disse indlæg blive afviklet som 'silent conference', hvilket betyder at du får et headset udleveret, hvori du hører lyden fra Stevens mikrofon, frem for at høre det via højttalere. På den måde minimeres støjgener, og undersøgelser har vist, at det i høj grad øger udbyttet for deltagerne. Bliver du nysgerrig på 'silent conference' vil du naturligvis også kunne høre mere om det hos vores udlejningsafdeling, som er eksperter i denne type afvikling.
Forplejning
Vi har igen i år sørget for at pølsevognen står klar til at tage imod jer i hele tidsrummet fra 11-15.
Derudover vil vores barista stå klar med den bedste kaffe, som du kan nyde mens du bevæger dig rundt blandt de mange leverandører.
Vi sørger naturligvis også for at holde energiniveauet oppe med julegodter, og så har du som altid mulighed for at prøve vores interaktive lykkehjul.
Det er naturligvis gratis at deltage, men af hensyn til det praktiske skal du tilmelde dig via nedenstående formular.
Arrangementet afholdes hos AV CENTER Odense A/S, C.F. Tietgens Boulevard 11, 5220 Odense SØ.
Tilmeld dig
Tilmeld dig julestue og inspirationsdag ved at udfylde nedenstående kontaktformular.